Dette indlæg er publiceret på bloggen DGI lab, og handler om, hvordan man i sin kravspecifikation til websites kan indtænke touchpoints og brugerscenarier som en måde at holde retning uden at medarbejderne går død i detaljer.
Måske kender du allerede fornemmelsen af at skulle balancere mellem ledelsens forventninger om succes og webudviklernes sorte snak? Du kender produktet eller ydelsen, og marketingplanen ligge klar sammen med tidsplanen, men gisp; det der web skal vi også have koblet på.
Under en blanding af tidspres og irritation og deraf manglende tid og evne til at tænke sig ordentligt om ender det så med en Lilly-model; same procedure as every year, James….
En måde at takle udfordringerne kan være at tænke i touchpoints, eller på dansk: kontaktpunkter. Google søgning på “touch points marketing”. Hvornår er dine interessenter i kontakt med det produkt eller den ydelse, du skal have ud over rampen? Spørgsmålet kan også være, hvordan interessentens online adfærd blander sig med hans adfærd i andre sammenhænge. Måske giver det slet ikke mening at tænke hans adfærd som en lang uafbrudt strøm af handlinger på et website. Måske er hans handlinger resultatet af først noget snak med en kammerat, han stoler på. Så noget google-aktivitet. Så et opkald til et DGI-kontor og til sidst en beslutning om at købe eller engagere sig på anden vis.
Mit bud er at ovenstående ofte er virkelighed. Og hvor var det så lige, at DGIs websites kom ind i forløbet?
Det kan din projektgruppe hjælpe med at afklare, og når I er igang, så overvej at gentage tankeeksperimentet på selve websitet. Hvilke touchpoints eller klik vil være det optimale der? Lav brugerscenarierne sammen i projektgruppen. Så er det mit bud, at det bliver langt sjovere at udvikle webløsninger. Og I vil kunne forklare ledelsen hvorfor navigationen er endt som den er.
Hvad mener du er et realistisk forløb af touchpoints for en foreningsleder i Danmark, der fx. mangler nogle frivillige?
Diskussion
Endnu ingen kommentarer.